Her kan du se alle mødestederne til indsamlingen

Her kan du se alle mødestederne til indsamlingen

Søndag den 2. oktober samler vi ind fra kl. 11-14. I Hovedstaden har vi 20 mødesteder – se adresserne her. Alle mødesteder åbner kl. 10.

Vi glæder os til at se jer!

Adresser til alle mødesteder i Hovedstaden

Indre Østerbro Nord Indre Østerbro Syd Ydre Østerbro
Ingrid Jespersens Gymnasieskole Røde Kors Kildevældskolen
Nordre Frihavnsgade 9-11 Blegdamsvej 25 Bellmansgade 5,
2100 København Ø 2100 København Ø 2100 København Ø
 ———————————————  ——————————————-  —————————————–
City Christianshavn / Islands Brygge
N. Zahles Seminarieskole Danske Bank
Linnésgade 8 Torvegade 45
1361 København K 1400 København K
 ——————————————–  ——————————————-
Amager Nord Amager Syd
Kantinen på KUA 1. Bygning 23 Danske Bank
Emil Holms Kanal Amagerbrogade 193
2300 København S 2300 København S
 ——————————————–  ——————————————-  —————————————–
Indre Frederiksberg Ydre Frederiksberg Vesterbro
Københavns Universitet Tre Falke Skole Danske Bank
Thorvaldsensvej 40 Sønderjyllands Allé 4 Vesterbrogade 10
2000 Frederiksberg 2000 Frederiksberg 1620 København V
 ———————————————  ——————————————- —————————————–
Brønshøj Bispebjerg Vanløse
Kulturhuset Pilegården Danske Bank Vanløse Kulturhus, biblioteket
Brønshøjvej 17 Frederikssundsvej 52 Jernbane Allé 38
2700 Brønshøj 2400 København NV 2720 Vanløse
 ——————————————–  ——————————————-  —————————————–
Valby Nord Valby Syd Sydhavnen
Café Mæt (i Valby Kulturhus) Boldklubben Fremad Valby KFUM Spejderne
Valgårdsvej 4-8 Julius Andersens Vej 8 Wagnersvej 33
2500 Valby 2450 København SV 2450 København SV
 ———————————————  ——————————————-  —————————————–
Tårnby  Dragør
Arbejdernes Landsbank Dragør Skole
Kastrupvej 201 Vestgrønningen 9
2770 Kastrup 2791 Dragør
 ———————————————  ——————————————-
Indre Nørrebro Ydre Nørrebro
KEA Røde Kors Hovedstaden
Prinsesse Charlottes Gade 38 Nordre Fasanvej 228, st. (gennem porten)
2200 København N 2200 København N

 

Røde Kors Indsamlingen 2. oktober 2016

Svar på ofte stillede spørgsmål

Tilmelding/framelding 

Jeg er tilmeldt indsamlingen, men er desværre blevet forhindret i at deltage. Hvordan melder jeg afbud?

  • Du afmelder dig indsamlingen ved at sende en mail til din indsamlingsleder. Kontaktoplysningerne fremgår af den mail, du modtog, da du tilmeldte dig indsamlingen.

Jeg er kommet til at tilmelde mig i to forskellige distrikter. Hvordan afmelder jeg mig i det ene?

  • Hvis du er tilmeldt i mere end ét distrikt, bedes du kontakte din indsamlingsleder. Kontaktoplysningerne fremgår af den mail, du modtog, da du tilmeldte dig indsamlingen.

Jeg har tilmeldt mig indsamlingen, men har endnu ikke hørt nærmere fra jer. Hvornår får jeg besked om mødested og tidspunkt?

  • Vi beklager, at der kan være lidt ventetid, før du får oplyst dit endelige mødested. Dette skyldes, at vi har mange indsamlere, som skal have praktiske oplysninger om indsamlingen. Senest i ugen op til indsamlingen vil du modtage en mail med oplysninger om dit mødested samt tidspunkt for fremmøde. Tjek gerne dit spamfilter, så du er sikker på at modtage vores e-mails. Har du ikke hørt fra os senest onsdag før indsamlingen, bedes du kontakte os på tlf. 38 33 64 00 eller indsamling1.rkh@rodekors.dk

Hvorfor modtager jeg flere mails, efter jeg har tilmeldt mig indsamlingen?

  • Når du har tilmeldt dig som indsamler, vil du modtage en autogenereret bekræftelsesmail, så du ved, at du er tilmeldt og har tidspunktet for indsamlingen. Tilmeldingerne varierer fra år til år, og vi kan derfor være nødt til at undersøge, om der er plads i det ønskede distrikt, før vi kan sende dig en endelig bekræftelse på dit mødested. Efter indsamlingen sender vi dig en takke-mail med det beløb, du har samlet ind.

Jeg vil gerne samle ind med en anden, som allerede er tilmeldt indsamlingen. Skal jeg også tilmelde mig?

  • Hvis I går samme rute sammen, er det tilstrækkeligt, at den ene af jer er tilmeldt. Samler I ind som led i gymnasieindsamlingen, skal I dog begge være tilmeldt for at tælle med i konkurrencen.

Vi er mange, der gerne vil samle ind. Er det muligt at tilmelde sig som en gruppe?

  • Hvis I er flere end tre voksne, som gerne vil samle ind som en gruppe, bedes I kontakte os på tlf. 38 33 64 00 eller indsamling1.rkh@rodekors.dk. Er I færre end tre, skal én af jer tilmelde sig på www.indsamler.dk. Hvis I går samme rute, kan I angive én af jer som indsamler og resten som ’medindsamlere’.

Vi går flere på én rute. Er det muligt at få en indsamlingsbøsse til os hver?

  • Hvis der er indsamlingsbøsser nok på jeres mødested, kan I få udleveret flere indsamlingsbøsser, selvom I går den samme rute. I skal blot spørge de frivillige på mødestedet, når I møder op på indsamlingsdagen.

Jeg har fået ny adresse, efter jeg tilmeldte mig indsamlingen. Skal I bruge den?

  • Vi behøver ikke have din postadresse, men vi har brug for din e-mailadresse og evt. dit telefonnummer for at kunne give dig praktiske oplysninger om indsamlingen.

Ruter 

Er det muligt at få en rute uden trapper, hvis man er dårligt gående eller samler ind med børn?

  • Da størstedelen af indsamlingen foregår i etagebyggeri, har vi relativt få ruter uden trapper. Hvis du vil undgå trapper, anbefaler vi, at du vælger en stationær rute foran et indkøbscenter eller ved en station, hvor der ikke er nogen trappeopgange. De stationære ruter er markeret som ekstra ruter på mødestederne. Alternativt kan du tilmelde dig et af vores distrikter uden for København, eksempelvis Dragør eller Tårnby, hvor der er færre etagebyggerier.

Kan jeg få en kort rute eller nøjes med at gå halvdelen af den rute, jeg får?

  • Hvis du ikke er i stand til at gå en hel rute, eksempelvis pga. gangbesvær, eller fordi du har mindre børn med, anbefaler vi, at du vælger en stationær rute foran et indkøbscenter, på en station eller lignende. De stationære ruter er markeret som ekstra ruter på mødestederne. Du kan også finde en eller flere personer at dele din rute med. Alternativt kan du vælge en af de almindelige ruter med færrest husstande. På mødestedet fremgår det, hvor mange husstande der er er på hver rute. De kortere ruter er dem med 200 eller færre husstande.

Er det muligt at få mere end én rute?

  • Hvis der er ruter nok i dit distrikt, kan du få mere end én rute. Du skal blot spørge de frivillige på mødestedet, når du møder op på indsamlingsdagen.

Kan jeg få min rute oplyst på forhånd?

  • Ruterne uddeles på indsamlingsdagen efter først-til-mølle-princippet.

Der er mange indsamlere i mit område. Kan jeg sikre mig en rute på indsamlingsdagen ved at forudbestille?

  • Har du en specifik rute du gerne vil gå til dette års indsamling kan du kontakte os på indsamling1.rkh@rodekors.dk for at høre om den er ledig og kan forhåndsreserveres.

Kan jeg få den samme rute igen?

  • Du kan bede om at få samme rute næste år ved at udfylde det evalueringsskema, som udleveres på mødestedet. Husk at angive rutens fulde nummer samt dit navn, telefonnummer og din e-mailadresse. Har du bedt om at få samme rute igen, kontakter vi dig et par måneder før indsamlingen for at bekræfte, at du fortsat ønsker ruten.  På indsamlingsdagen anbefaler vi dig at møde op i god tid. For at kunne besætte så mange ruter som muligt, er vi nemlig nødt til at frigive ruter som er forhåndsreserveret kl. 10.30 på indsamlingsdagen.

Jeg havde forudbestilt en rute, men da jeg mødte op på dagen, var den givet væk. Hvordan kan det være?

  • For at kunne besætte så mange ruter som muligt, kan vi være nødt til at frigive forudbestilte ruter, som ikke er afhentet kl. 10.30 på indsamlingsdagen. Vil du være sikker på at få din forudbestilte rute, anbefaler vi derfor, at du møder op i god tid.

Jeg fik at vide, at der ikke var flere ruter tilbage, da jeg mødte op til indsamlingen. Hvorfor var der ikke ruter nok?

  • Vi beklager, at du har oplevet ikke at få en rute til indsamlingen. Hvert år arbejder vi hårdt for at sikre, at der er nok ruter i hvert distrikt. Dog har vi oplevet en stigning i antallet af indsamlere de seneste år, og selvom vi arbejder på højtryk, kan vi desværre ikke altid ramme et antal ruter, som svarer til antallet af indsamlere.

Deler I ruterne op eller opretter nye, hvis der mangler ruter på indsamlingsdagen?

  • Vi har desværre ikke mulighed for at oprette nye eller dele eksisterende ruter på indsamlingsdagen. Det skyldes, at hver rute kræver en del forarbejde, da der skal produceres materiale for samtlige ruter, så alle indsamlere ved præcist, hvor de skal samle ind.

Distrikter/mødesteder 

Jeg er tilmeldt indsamlingen, men er i tvivl om, hvor jeg skal møde op. Hvor kan jeg få oplyst mit mødested?

  • I ugen op til indsamlingen vil du modtage en e-mail med oplysninger om dit mødested samt tidspunkt for fremmøde. Tjek gerne dit spam-filter for at være sikker på, at du modtager e-mails fra os. Hvis du ikke har hørt fra os senest onsdag før indsamlingen, bedes du kontakte os på tlf. 38 33 64 00 eller indsamling1.rkh@rodekors.dk.

Jeg vil gerne samle ind sammen med én, der er tilmeldt i et andet distrikt end mig. Kan en af os blive flyttet?

  • Vi kan sagtens flytte den ene af jer, så I kan samle ind sammen. I skal blot kontakte os på tlf. 38 33 64 00 eller indsamling1@rodekors.dk. Hvis I sender os en e-mail, skal I blot huske at oplyse jeres fulde navne, telefonnumre samt i hvilket distrikt I ønsker at samle ind.

Hvorfor ligger mit mødested ikke tættere på mit hjem eller den gade, hvor jeg skal samle ind?

  • Vi gør vores bedste for at finde mødesteder, der ligger centralt i det distrikt, de dækker. Men i enkelte områder kan mødestedet være placeret i udkanten af distriktet. Det skyldes, at vi er afhængige af, at områdets skoler, organisationer o.l. vil stille deres lokaler til rådighed. Vi håber, du har mulighed for at møde op på mødestedet. Hvis du hellere vil samle ind i et distrikt, hvor mødestedet er tættere på, bedes du kontakte os på tlf. 38 33 64 00 eller indsamling1@rodekors.dk. Vær dog opmærksom på, at ruterne omkring dit hjem kan høre under dit oprindelige distrikt. Hvis du sender os en e-mail, så husk at oplyse dit fulde navn, telefonnummer samt i hvilket distrikt du ønsker at samle ind.

Kan jeg tilmelde mig et andet distrikt/mødested end det, jeg har fået tildelt?

  • Når du tilmelder dig, kan du selv vælge distrikt, du ønsker at samle ind i. Er du allerede tilmeldt, men ønsker at samle ind i et andet distrikt, eksempelvis fordi mødestedet ligger tættere på dit hjem, kan du kontakte os på tlf. 38 33 64 00 eller indsamling1@rodekors.dk. Hvis du sender os en e-mail, så husk at oplyse dit fulde navn, telefonnummer samt i hvilket distrikt du ønsker at samle ind. Vær dog opmærksom på, at andre distrikter allerede kan have mange indsamlere, og at det derfor kan være sværere at få en rute i et andet område end det, du oprindeligt har fået tildelt.

Indsats på indsamlingsdagen 

Jeg har planer på indsamlingsdagen. Er det muligt for mig at starte og slutte tidligere eller senere end det angivne tidspunkt?

  • Indsamlingen foregår i tidsrummet 11-14 på den første søndag i oktober. Du er velkommen til at starte både før og efter kl. 11, så længe du kun samler ind til kl. 14. Ligeledes må du gerne stoppe med at samle ind før kl. 14. Mødestedet åbner kl. 10 og du kan aflevere din indsamlingsbøsse frem til kl. 15 på indsamlingsdagen.

Er det muligt at melde sig som frivillig til at uddele raslebøsser, tælle penge op osv.?

  • Du er velkommen til at hjælpe med indsamlingen som frivillig på et af mødestederne, hvor indsamlerne henter ruter og raslebøsser på indsamlingsdagen. Du kan melde dig som mødestedsfrivillig ved at skrive til indsamling1.rkh@rodekors.dk senest den 24. september.

TILLÆGSSPM. VED MANGE INDSAMLERE (MANGEL PÅ RUTER) 

Kan jeg hjælpe på anden vis, hvis der ikke er flere ruter i mit distrikt?

Skulle du være så uheldig, at der ikke er flere ruter tilbage i dit distrikt, har du stadig mulighed for at hjælpe på følgende måder:

  • Hvis du har mod på at samle ind i et andet distrikt, kan de frivillige på mødestedet oplyse, om der er ledige ruter andre steder i nærheden.
  • Flere af mødestederne har desuden alternative aktiviteter, så du kan bidrage til indsamlingen på anden vis, hvis ruterne skulle slippe op. Spørg på mødestedet, hvad du kan gøre.
  • Du har også mulighed for at få en raslebøsse med hjem og stille den på din arbejdsplads i ugen efter indsamlingen. Hvis du vælger denne løsning, er det nødvendigt, at du får arbejdspladsens tilladelse til at samle ind.
  • Endeligt kan du starte din egen digitale indsamling på Facebook, hvor du kan opfordre dit netværk til at donere. Se mere her: http://egenindsamling.rodekors.dk/

Tilmelding gennem Klub 100 / Indsamling for Klub 100-ambassadører 

Hvordan tilmelder jeg mig en af ambassadørernes indsamling?

Jeg har tilmeldt mig gennem Røde Kors Klub 100 og vil gerne samle ind for en konkret Klub 100-ambassadør, men det fremgår ikke af min tilmelding. Hvordan sikrer jeg mig, at jeg er tilmeldt korrekt?

  • Hvis du har tilmeldt dig ved at klikke på en af ambassadørernes navne på https://www.rodekors.dk/klub10/klub100 , er du automatisk tilmeldt den pågældende ambassadørs indsamling. Dette gælder også, selvom det ikke fremgår af den bekræftelsesmail, du modtager fra os.

Gymnasieindsamling 

Hvordan tilmelder jeg mig gymnasieindsamlingen?

  • Du kan tilmelde dig gymnasieindsamlingen og læse nærmere om konkurrencen på https://www.rodekors.dk/gymnasieindsamler. Her finder du også et link til den indsamler-app, du skal bruge på indsamlingsdagen.

Kan jeg samle ind for et gymnasium, selvom jeg ikke går på det pågældende gymnasium?

  • Du kan deltage i gymnasieindsamlingen, selvom du ikke går på gymnasiet. Du vælger naturligvis selv, hvilket gymnasium, du vil samle ind for.

Jeg har tilmeldt mig indsamlingen, men vil gerne samle ind for et gymnasium i stedet. Hvordan kan jeg det?

  • Hvis du allerede har meldt dig til at samle ind, men hellere vil tilmeldes gymnasieindsamlingen, skal du tilmelde dig på ny på https://www.rodekors.dk/gymnasieindsamler. Her finder du også et link til den indsamler-app, du skal bruge på indsamlingsdagen.

Privat indsamling 

Jeg har lånt en indsamlingsbøsse til at samle ind på min arbejdsplads. Hvor og hvornår kan jeg aflevere den?

  • Du kan aflevere din indsamlingsbøsse hos Røde Kors Hovedstaden, Nordre Fasanvej 224 2.sal, 2200 København N. Kontoret har åbent mandag-torsdag fra 9.00-16.00 og fredag fra 9.00-14.00.

Resultater 

Kan jeg få et diplom eller en mail med det beløb, jeg har samlet ind?

  • Du kan få udleveret et diplom med det beløb, du har indsamlet, når du afleverer din raslebøsse på mødestedet. Alternativt kan du få beløbet tilsendt i en e-mail efter indsamlingen.

Andet 

Jeg vil gerne have navn eller kontaktoplysninger på en indsamler. Kan I oplyse det?

  • Vi videregiver ikke navne eller kontaktoplysninger på vores indsamlere.