Det er søndag den 28. oktober, og solen skinner fra en blå himmel. Mine drenge og jeg er på vej til åbent hus hos Røde Kors Hovedstaden, hvor dagen er sat af til spændende foredrag, film, flygtningelejr og meget andet, der skal oplyse frivillige og deres familier om det internationale arbejde, som Røde Kors står for.
Som frivillig i Røde Kors i Danmark tænker man måske ikke på det så tit. Men man er faktisk en del af et større urværk – en organisation, der gør et kæmpe stykke internationalt arbejde. Ja, Røde Kors er faktisk verdens største humanitære hjælpeorganisation!
 |
| Et rigtigt flygtningetelt i stuen! |
På denne solbeskinnede søndag i sidst i oktober kan man som ”helt almindelig” frivillig i hovedstandes afdeling stifte bekendtskab med en lille del af det enorme internationale arbejde, Røde Kors er involveret i.
Selveste generalsekretæren for RK, Anders Ladekarl, er mødt op for at fortælle en talstærk gruppe tilhørere om seneste nyt fra Syrien og organisationens svære hjælpearbejde i det borgerkrigsramte land. Journalister og tidligere delegerede serverer øjenvidneberetninger fra Dafur, Haiti og andre katastroferamte områder, hvor Røde Kors er trådt til med en massiv hjælpeindsats. Der bliver desuden vist op til flere film dagen igennem og i et andet lokale, kan man opleve en flot billedudstilling med fotos fra Røde Kors’ arbejde verden over.
Og så er der stueetagen, som byder på et særligt interaktivt rum. Jeg har mine to drenge på henholdsvis 3 og 5 år under armen, og de drages med det samme af sanserummet, der skal give fornemmelsen af en flygtningelejr med telt, nødration og udklædningstøj.
En halv time som flygtning
Da vi træder ind, bliver vi mødt af en overraskende hyggelig stemning med stearinlys på bordene, dæmpet musik og skåle med chokolader i glitrende papir. Her dufter af mad fra køkkenet, og ved siden af det hvide telt med Røde Kors’ genkendelige røde logo, er der sat ansigtsmaling og en kurv med udklædningstøj frem til børnene.
Mine drenge er begejstrede, og snart er de iført kineserhat og påmalede tigerstriber på kinderne, mens jeg febrilsk prøver at begrænse deres indtag af pebermyntechokolade og småkager. Vi er de eneste, der er her, da de andre gæster er startet med de interessante foredrag, så aktiviteterne omkring flygtningelejren er ikke rigtig startet endnu – alligevel er her masser at kigge på, og der er lagt brochurer frem, der oplyser om Røde Kors’ store arbejde i de udsatte områder.
Indlæg fortsættes i del 2 her ->
(Af Louise Lisner, indlæg fra vores december 2012 nyhedsbrev)
