Debat om ny og åben mediepolitik i Offerrådgivningen

Debat om ny og åben mediepolitik i Offerrådgivningen

Skal Offerrådgivningen have en ny og åben mediepolitik ? Kom til møde tirsdag den 21. maj klokken 17 og vær med i debatten.

I Offerrådgivningen siger vi, at brugerne skal være anonyme, og at vi ikke gemmer oplysninger om dem. Samtidig vil vi gerne have, at Offerrådgivningen bliver mere synlig i medierne, så vi kan deltage i debatter om ofrenes situation.

Udfordringen er, at vi kommer ikke i medierne, medmindre vi har en sag med os, et offer, der kan fortælle om sine oplevelser. Vi kan heller ikke hjælpe forskere, der gerne vil lave undersøgelser om ofrenes situation eller forfattere, der vil skrive bøger om, hvordan ofre bliver behandlet i Danmark. 

Lige nu har Offerrådgivningen en aktuel forespørgsel fra Karin Sten Madsen, der er socialrådgiver og i mange år har arbejdet på center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet. Hun vil gerne skrive en bog, men hun skal snakke med ofre, der kan fortælle.
På mødet kommer Helle Bygum fra gruppe 2 og Nele Rue fra gruppe 4 (begge journalister) med et oplæg, og Karin Sten Madsen fremlægger sit projekt, og så håber vi på en god debat.
Der er te, kaffe, vand og frugt til mødet

Tilmelding: hrk@drk.dk

Sted: Røde Kors Hovedstaden 

         Nordre Fasanvej 224, 3.
         2200 Kbh.N