Jul i Codan i Hus
Det var 10ende gang at forsikringsselskabet Codan og Røde Kors i København indbød til en herlig juledags fest i Codan Hus. Her var masser af hygge og ikke mindst masser af flæskesteg, brunede kartofler og rødkål.
Stemningen sørgede den meget populære Peter Mygind for. Peter tog en runde mellem bordene og hilste på nogle af de gæster, der har deltaget i Røde Kors Hovedstadens julearrangement gennem mange år. Peter er så populær, at mange vil have hans autograf og helst fotograferes sammen med ham. Ind imellem croonede han sig gennem julesangene … ikke et øje var tørt!
En blandet flok af frivillige fra Røde Kors Hovedstaden og personale fra Codan sørgede for, at maden kom i en lind strøm, mens andre sørgede for, at der var drikkevarer til alle.
Det blev en herlig dag for personale, frivillige – og ikke mindst for gæsterne.
Skuespilleren Peter Mygind får sig en sludder med et par af gæsterne mens frivillige sørgede for at julemaden blev tilberedt og serveret.
Tekst og foto: Kjeld Ammundsen





