Læs en bog sammen og lad et venskab opstå..
.jpg)
Det er rart at være alene, men
det er bedst at ha´en ven!
Benny Andersen
I samarbejde med Røde Kors Hovedstaden (RKH) er der på Sydhavnens Bibliotek og Østerbro Bibliotek startet et projekt, der hedder ”Bogvenner”. Vores frivillige skribent, Annette Møller, har mødtes med aktivitetsleder i RKH, Kirsten Boje, og bibliotekar på Østerbro Bibliotek, Bibbe Jakobsen, for at høre mere om projektet.
Inspiration fra Hamborg
Idéen til projektet fik Kirsten Boje, tidligere chefkonsulent i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune, da hun for nogle år siden var på studietur til Hamborg. Her har bibliotekerne et kæmpestort netværk af frivillige, som supplerer det faglige biblioteksarbejde ved at tilbyde forskellige tjenester. Et af tilbuddene er ”Bogvenner”. Da Kirsten Boje kom hjem, tog hun kontakt til nogle af hovedstadens biblioteker, og der var mange interesserede blandt andre bibliotekar Bibbe Jakobsen. Det blev besluttet at indlede projektet på et stort bibliotek, som naturligt nok blev Østerbro og et lille bibliotek Sydhavnens.De fleste biblioteker har allerede en tjeneste, der hedder ”Bogen kommer”. Den er beregnet til mennesker, som af en eller anden grund ikke selv kan komme på biblioteket; de kan så ringe, bestille noget materiale og få det bragt ud af et biblioteksbud.
Det nye og særlige ved ”Bogvenner” er, at nu kommer der en frivillig hjem til låneren, de to kan så snakke om en bog, – eller livet, som de fleste bøger jo handler om.
Sådan fungerer ordningen:
En låner ønsker sig en bogven, og på baggrund af en samtale med såvel låner som frivillig laver bibliotekets kontaktperson så et match, som forhåbentlig vil blive et givende bogvenskab.
Bogvennerne mødes mindst én gang om måneden. Den frivillige medbringer posen med det materiale, som man har aftalt; det kan være bøger, magasiner, film eller musik. Hvis man som låner synes, det er lidt svært at finde ud af, hvad man vil have, kan den frivillige komme med nogle gode idéer, og den frivillige kan også få råd og vejledning af sin kontaktperson på biblioteket.
Flere bogvenskaber ønskes!
Ordningen er kommet godt i gang, og både Kirsten og Bibbe mener, at opstartsproblemerne er ved at være overvundet. Nu handler det bare om at få både flere lånere og flere frivillige til at benytte det gode tilbud. Indtil videre er det mest dem, der har brugt ”Biblioteket Kommer-ordningen”, der har ønsket sig en bogven, men Kirsten og Bibbe har mange idéer til, hvordan man kan lave flere bogvenskaber. Det er oplagt at samarbejde med byens plejehjem, man kan også lægge foldere i lægernes venteværelser eller tage en snak med den lokale præst og bede hende om at gøre opmærksom på ordningen.

Jeg ville gerne have været med på et ”Bogvenner-besøg”, f.eks hos den ældre mand på ”De gamles Hjem”, som er så glad for sin nye unge bogveninde. Men det kræver noget forberedelse og accept fra bogvennerne, så det kan jeg måske komme en anden gang.
Vil du have en bogven?
Det er vigtigt at pointere, at det ikke kræver nogen form for ”visitation” at få en bogven. Hvis du har lyst til at snakke med nogen om det, du har læst eller set eller hørt, så ring til dit bibliotek, der vil man hjælpe dig videre. Det kan også være, at der er én i din familie eller i din bekendtskabskreds, som du tror kunne have glæde af ordningen, så fortæl om den og om, hvad man skal gøre !

Vil du være frivillig bogven?
Hvis du har lyst til at være frivillig bogven så kan du tilmelde dig til et af Røde Kors Hovedstadens informationsmøder (http://hovedstaden.drk.dk/sw105994.asp), som sørger for, at du kommer på et introduktionskursus og senere får kontakt til et af bibliotekerne.