”Man kan altid hjælpe lidt, og det er inspirerende. Intet er håbløst”

Hos Røde Kors Hovedstaden befinder der sig en gruppe frivillige sygeplejersker, som kommer og hjælper hjemløse med alt fra negleklipning til rådgivning. Ethel er én af dem, og hun giver her et indblik i, hvad hun laver, og hvilken forskel hun og de andre frivillige gør.

Af: Malene Maria Hansen og Sofie Henriksen (foto)

 

Vi møder Ethel ude foran, og sammen går vi ind i sygeplejerummet, der ligger i Hus Forbis lokaler på Nørrebro. Ude foran bliver vi mødt med nysgerrige øjne og forsigtige smil. Rummet, vi skal være i, er allerede i brug, da en hjemløs mand skal have klippet og renset sine negle. En af de frivillige fra Sygeplejegruppen er i fuld gang og lægger samtidig øre til oplevelserne fra gaden.

Ethel fortæller, at det er blot én af de mange forskellige arbejdsopgaver, som man møder på en vagt som frivillig sygeplejerske. Med sine mange års erfaring som frivillig, har Ethel set og oplevet mange ting. Især én oplevelse har bidt sig fast i hendes hukommelse:

”En mand havde brændt sin arm på en engangsgrill og havde gået hele vejen fra Charlottenlund til Nørrebro for at få hjælp. Armen var ikke blevet kølet ordentligt af, og den afbrændte hud hang. Jeg hjalp ham selvfølgelig med forbinding og fik ham kørt på skadestuen. For mig var denne oplevelse den mest rørende, fordi jeg havde med en patient at gøre, som til dagligt er denne her meget stolte mand og ikke beder andre om hjælp. Pludselig sad han dog der og var meget taknemmelig over den hjælp, han fik og kunne ikke længere holde tårerne tilbage. Det rørte mig meget.”

Denne oplevelse bekræftede Ethel endnu mere i, at Sygeplejegruppen er et sted, hvor man bliver samlet op og hjulpet – uanset hvem man er.

Dem som ikke passer ind

Sygeplejegruppen adskiller sig, ved at gruppen aldrig er opsøgende i arbejdet, men i stedet blot står til rådighed. På den måde spiller den en stor rolle for de mange hjemløse, der har dårlige erfaringer med det offentlige sundhedssystem.

Ethel fortæller, hvordan mange hjemløse føler sig forbigået i sundhedssystemet, og at det kan være svært at have egen læge uden fast adresse og sundhedskort:

”På skadestuen er de hjemløse ikke særligt vellidte, for der må de ikke have deres hunde med, og nogle kan være en smule højrøstet. De passer ikke ind i systemet og det betyder, at de ikke kommer der, fordi de ikke føler sig velkomne. Og her kommer vi ind – vi viser respekt.”

Sygeplejegruppen agerer også ofte mellemmand mellem sygeplejesystemet og patienten. Det kan være alt fra kontakt til egen læge eller følge dem på skadestuen.

Den daglige rutine som frivillig i Sygeplejegruppen

En typisk vagt er faktisk ret rolig, og det er ikke sådan, at de hjemløse står i kø for at komme til, fortæller Ethel:

”Jeg starter gerne min vagt med at sætte mig ud med en kop kaffe, og så er det ofte sådan, at nogle kender mig og andre spørger om jeg er sygeplejerske. Til daglig er der ca. 10 mennesker, der sidder her og drikker lidt kaffe, læser en avis eller får sig en sludder. Det er meget stille og roligt.”

Læs mere om Sygeplejegruppen her.

For Ethel kan hendes frivillige arbejde ikke helt sammenlignes med hendes ”rigtige” job som sygeplejeske:

”Det er meget mere frit her. Der er ikke så meget dokumentationskrav. Brugerne må være anonyme, og det betyder, at der er mindre registrering. Meget mindre administrativt arbejde, hvilket giver mere overskud til patienterne. Jeg oplever stor kammeratlighed og ligeværdighed. Ikke så meget denne her Sygeplejerske – Patient-rolle.”

Har den helt nyuddannede sygeplejeske erfaring nok til at blive frivillig i Sygeplejegruppen?

”Ja, vi er meget åbne for at få nyuddannede ind som frivillige, men det kræver selvfølgelig den rigtige indstilling og en god portion ydmyghed overfor opgaven,” siger Ethel.

Det kræver dog samtidig ben i næsen at være frivillig, forklarer Ethel:

”Det er forskellige slags personligheder, der kommer herind, og man skal selvfølgelig stå til rådighed for alle. Og der kan opstå uro, især når folk er fulde. Men man kan også lære af dem, da der findes et stort sammenhold blandt de hjemløse og så har de den her stolthed – selvom livet er hårdt. Dette kan jeg rigtig godt lide at arbejde med.”

Ethel har et godt råd til nye frivillige, uanset hvor længe de har været i faget:

”Man skal ikke komme med en bedrevidenhed. Kom med en ydmyghed. Respekter den måde hjemløse lever på. Man skal have en interesse, uanset hvilke personligheder man møder. Find ud af deres egne ønsker og undgå at gøre dem til ’bedre mennesker’. Det er ikke meningen, man skal redde verden, for det er ikke det, det handler om men lysten til at hjælpe, når man har overskud til det. En stor portion ydmyghed er også altafgørende,” siger hun.

Mangel på frivillige

Åbningstiderne for Hus Forbi er mandag – fredag kl. 9-14, men sådan ser en typisk arbejdsgang ikke ud for de frivillige.

”Vi bestemmer egentlig selv, hvornår vi vil komme. Der er ikke noget, der hedder 9-14. Det kunne ligeså godt være 9-13 eller 11-14.”

I øjeblikket er der kun tilknyttet 5 frivillige sygeplejerske, hvilket betyder, der ikke er mulighed for at dække alle dage. Derfor søger gruppen friske sygeplejerske, der har lyst til at hjælpe og gøre en forskel for hjemløse.

Ifølge Ethel kan man nemlig altid hjælpe lidt:

”Man skal melde sig som frivillig her for at bruge sin sygeplejeerfaring på en anden måde og få udvidet sin ’sygeplejerske-horisont’. Man skal samtidig huske på, at man ikke kan hjælpe alle – man kan altid hjælpe lidt og det er inspirerende. Intet er håbløst.”

Vil du være frivillig i Sygeplejegruppen? Så kontakt udviklingskonsulent Jannie Julie på mail janniejulie@rodekors.dk eller telefon 28 11 12 61.

Fakta om Ethel:

• Har arbejdet som sygeplejerske i 26 år
• Været frivillig i Røde Kors Hovedstaden siden 2010
• Ser sig selv arbejde som frivillig mange år endnu